Vil du vide mere om hørelse?
Find en masse gode råd og informationer om ører, hørelse og tinnitus.

God råd om hørelse
1. Det er vigtigt, at man både kan se og høre den, man taler med.
2. Sørg for gode lysforhold, så mundbevægelserne ses.
3. Tal klart og tydeligt - og ikke for hurtigt.
4. Undgå at skjule munden, når du taler med en hørehæmmet.
5. Tal en ad gangen.
6. Gentag eller brug andre ord for at undgå misforståelser.
7. Undgå baggrundsstøj.
8. Samtale bør foregå i øjenhøjde.
Støj måles i decibel (dB).
Jo kraftigere lyden er, jo kortere tid skal du høre den, inden der kan opstå en høreskade.
Den maksimale tid, du bør være udsat for:
85 dB er 8 timer, men ved
110 dB er grænsen blot 1½ minut.
Generelle støjgrænser målt i decibel:
0 dB | Allersvageste form for lyd |
10 dB | Åndedræt |
20 dB | Baggrundsstøj i et hus |
30 dB | Hvisken i et bibliotek |
40 dB | Et stille kontor eller beboelseskvarter |
50 dB | Let trafik på en vis afstand |
60 dB | Normal samtale, symaskine |
70 dB | Motorvejstrafik, vækkeur |
80 dB | Støvsuger, elektrisk kaffemølle, dørklokke |
Risiko for høreskader
- Brug høreværn!
90 dB | Lastbiltrafik, plæneklipper, råben (her begynder skaderne at indtræffe) |
100 dB | Fabriksmaskineri (her begynder smerterne) |
110 dB | Barnegråd, motorsav, diskotek |
120 dB | Rockkoncert, tordenbrag, ambulancesirene |
130 dB | Slagboremaskine, slagtøj i symfoniorkester, motorløb |
150 dB | Kanonslag, jetmotor |
170 dB | Haglgevær |
180 dB | Affyring af rumraket |
- Cirka hver sjette dansker, altså ca. 800.000 danskere, har problemer med hørelsen?
- Halvdelen af alle danskere over 75 år har nedsat hørelse?
- Cirka 300.000 danskere bruger høreapparat?
- Mænd generelt mister hørelsen tidligere end kvinder?
- De mindste knogler i mennesket findes inde i øret? De kaldes hammer, ambolt og stigbøjle.
Vidste du, at... om tinnitus
- Tinnitus er betegnelsen for oplevelse af støj, hyletoner eller susen i ørerne og er et fænomen, som ikke kan høres af andre end personen selv?
- Tinnitus kan have utallige årsager, såsom forskellige sygdomme, ørelidelser, høretab, medicin, forhøjet blodtryk, støj, stress, muskelspændinger m.m.?
- Cirka 50.000 danskere lider af tinnitus, 10% af disse er i svær grad?
- ViSP afholder informationsaftener om emnet? Spørg din hørekonsulent, hvornår den næste foregår eller se mere under Arrangementer.
Der er flere forskellige muligheder for at få tekstet danske og udenlandske udsendelser på dit TV. Tag en brochure på hylden i høreafdelingen på ViSP eller spørg din hørekonsulent.