Vil du vide mere om hørelse?
Find en masse gode råd og informationer om ører, hørelse og tinnitus.

- Hvordan får jeg høreapparater første gang?
Første gang du skal have høreapparater, skal du have taget en høreprøve hos en ørelæge. Du behøver ingen henvisning – du kan frit henvende dig til ørelægen. Hvis det vurderes, at du vil have gavn af høreapparater, bliver du henvist til høreapparatbehandling. Høreapparatbehandlingen kan foregå på en offentlig eller privat høreklinik. Du kan som udgangspunkt selv vælge, hvor du ønsker høreapparatbehandling. - Hvordan får jeg fornyet mine høreapparater?
Du har ret til nye høreapparater hvert 4. år. Du skal selv kontakte en høreklinik (offentlig eller privat), som henviser dig til genudlevering af høreapparater. Du behøver ikke henvisning fra en ørelæge først. På ViSP kan du få hjælp til at blive skrevet op til nye høreapparater, hvis du ønsker høreapparater fra en offentlig høreklinik. - Hvad gør jeg, hvis der ikke er lyd i mine høreapparater?
Har du skiftet batteriet?
Har du sikret dig, at du ikke har ørevoks?
Har du tjekket, at der ikke sidder ørevoks i filter, slange eller øreprop?
Har du skiftet slangen? - Hvis høreapparatet fortsat ikke virker?
Hvis du har prøvet alt under punkt 3, kan du altid selv sende dine høreapparater til service hos fabrikanten. (link til reparation af høreapparater, på ViSP hjemmeside). Du kan også bestille en tid hos høreafdelingen på ViSP som kan hjælpe med kontrol af dine høreapparater. - Hvad gør jeg, hvis jeg vil have mine høreapparater justeret?
Hvis du har fået høreapparater fra en offentlig høreklinik (Hørecenter Sjælland), og dine høreapparater er mere end tre måneder gamle, kan du bestille en tid til justering på ViSP. (evt. tlf. nr.)
Hvis du har høreapparater som ikke er udleveret på en offentlig høreklinik, skal du kontakte udleveringsstedet. - Hvor får jeg batterier og slanger til høreapparaterne?
Se mere her
Støj måles i decibel (dB).
Jo kraftigere lyden er, jo kortere tid skal du høre den, inden der kan opstå en høreskade.
Den maksimale tid, du bør være udsat for:
85 dB er 8 timer, men ved
110 dB er grænsen blot 1½ minut.
Generelle støjgrænser målt i decibel:
0 dB | Allersvageste form for lyd |
10 dB | Åndedræt |
20 dB | Baggrundsstøj i et hus |
30 dB | Hvisken i et bibliotek |
40 dB | Et stille kontor eller beboelseskvarter |
50 dB | Let trafik på en vis afstand |
60 dB | Normal samtale, symaskine |
70 dB | Motorvejstrafik, vækkeur |
80 dB | Støvsuger, elektrisk kaffemølle, dørklokke |
Risiko for høreskader
- Brug høreværn!
90 dB | Lastbiltrafik, plæneklipper, råben (her begynder skaderne at indtræffe) |
100 dB | Fabriksmaskineri (her begynder smerterne) |
110 dB | Barnegråd, motorsav, diskotek |
120 dB | Rockkoncert, tordenbrag, ambulancesirene |
130 dB | Slagboremaskine, slagtøj i symfoniorkester, motorløb |
150 dB | Kanonslag, jetmotor |
170 dB | Haglgevær |
180 dB | Affyring af rumraket |