Gå til hovedindhold

MODAK-onlinekursus

Har du brug for et effektivt værktøj og en struktureret fremgangsmåde i din afasiundervisning? Så meld dig til vores online MODAK-kursus.

MODAK – Kommunikativ afasiundervisning v/Karina Lønborg

Hvad er MODAK?

MODAK (MODalitets-AKtivering) er en tysk metode til logopædisk undervisning af stort set alle former for afasi i alle rehabiliteringsfaser. Undervisningsprogrammet består af et meget struktureret grundprogram, samt supplerende multimodale øvelser indeholdende sætningsudvidelser, øvelser med aktuelt billedmateriale, aviser, tekster og historier, der er tilpasset den enkeltes sproglige niveau, interesser og behov. Alle øvelser lægger op til, at den afasiramte handler aktivt og arbejder kommunikativt.

Det overordnede mål for MODAK-undervisningen er at genopbygge den afasiramtes kommunikative evner. Der arbejdes gennemgående på, at den afasiramte får en god kommunikativ kontakt til sine omgivelser og på den måde kan genvinde terræn i forhold til aktivitet og deltagelse. MODAK arbejder desuden med målsætningen om at reducere de grundlæggende neurofysiologiske vanskeligheder, så som problemer med neural hæmning, aktivering eller synkron bearbejdning. Derudover arbejder vi med at gendanne og automatisere de sproglige processer. I alle øvelser inddrager og kombinerer vi de fire sproglige modaliteter tale-forståelse-læsning-skrivning.

 

Kursusindhold:

Vi forudsætter, at deltagerne har et grundlæggende kendskab til afasi.
Alle deltagere vil få et eksemplar af bogen "MODAK – modalitetsaktivering i afasiundervisningen" med de tilhørende materialer tilsendt inden kursets opstart.

På MODAK-kursets første to dage gennemgås MODAK-metodens teoretiske baggrund og samtlige øvelser teoretisk og praktisk. Vi ser videoeksempler til de fleste øvelser, og vi kommer gennemgående til selv at have MODAK i fingrene, således at vi efterfølgende har et værktøj og de nødvendige forudsætninger for at kunne tilbyde en alsidig og effektiv afasiundervisning. Mange tilbagemeldinger fra kursusdeltagere har vist, at der ofte kan være behov for at uddybe de forskellige øvelser, når man har været ude og prøve metoden af i praksis. Derfor har vi indført en online MODAK- "brush-up"-dag nogle måneder senere, som hører med i kursusprisen. Her vil der være mulighed for at tage MODAK-cases op i plenum, samt at fordybe sig i og finjustere de sidste detaljer i programmet.


Datoer for kursus:


Torsdag d. 27. april 2023 kl. 9 - 16:

Fredag d. 28. april 2023 kl. 9 - 16

+ Torsdag d. 9. november 2023 kl. 9 - 16 (Brush-up) 

 

Link til tilmelding