Livet med afasi
Hjerneskadeforeningen Næstved inviterer til foredrag på ViSP
Hjerneskadeforeningen Sydsjælland inviterer til foredraget
“Livet med Afasi” med: Yago Bundgaard, Peter Meyer & Kenneth Bremer
tirsdag d. 5 december kl. 19
Gennem deres personlige beretninger skal vi høre om deres erfaringer med afasi og
deres kamp for anerkendelse af afasi.
”Vi vil gerne arbejde for, at afasiberørte kommer ud og tager del i livet. De skal opleve
kunst og politik og ikke isolere sig. Det er både vigtigt for deres sproglige udvikling og for
deres tilværelse i det hele taget,” erklærer Yago Bundgaard.
”Afasi er på en måde en næsten hemmelig sygdom. Det er vigtigt, at der kommer fokus
på den; at folk kender til den, så man møder mennesker med afasi, som det de er: Helt
almindelige personer, som har svært ved at kommunikere,” siger Peter Meyer.
”Det kan være svært at leve med afasi i hverdagen. Blandt andet fordi det er et usynligt
handicap, som først afslører sig, når man skal kommunikere med andre. Og i
særdeleshed også fordi mange mennesker slet ikke kender til sygdommen,” siger
Kenneth Bremer.
Oversigt
- 05. dec. 2023 - 13. mar. 2023
- 19.00 -21.00
- Caféen på ViSP, Birkebjerg Allé 3, Næstved
Tilmelding
Tilmelding er ikke nødvendig.
Pris:
Gratis for medlemmer af Hjerneskadeforeningen og 50 kr. for ikke medlemmer.
Indbetales på Mobile Pay 53 24 74 med tekst: “ Foredrag 0512“.